Naturparken

Smukke søer og landskaber, et fascinerende dyreliv og en spændende kulturhistorie. Det fredede naturområde Naturpark Maribosøerne har det hele og indbyder til storslåede naturoplevelser og et væld af aktiviteter for både børn og voksne.
 

Maribosøerne set fra landsiden gennem grønne træer
Udsigt over Maribosøerne

Naturpark Maribosøerne består af søerne: Søndersø, Røgbølle Sø, Hejrede Sø, Nørresø og oplandet omkring dem. Søerne ligger i et storslået herregårdslandskab, omkranset af marker, eng-, mose- og skovarealer, og for fugle- og naturinteresserede er der mulighed for store oplevelser.