Naturen

Naturpark Maribosøerne er kendt for sit rige plante- og dyreliv. Især fuglelivet er enestående.

Engkabbeleje i græsset ned mod bredden af Maribosøerne
Engkabbeleje

Ørne

Mange kommer for at se fiskeørne eller de imponerende havørne, som ellers er kendt for at være kræsne, når de vælger bopæl. Havørnen genindvandrede til Danmark som ynglefugl i 1995 efter at have været væk i næsten 100 år.  Nu kan man se den i området hele året rundt, mens fiskeørnene kun er der mellem april og september.

Fuglearter i området

Skulle ørnene svigte, er der mange andre spændende fuglearter i området. Oplev blandt andre masser af grågæs, taffelænder og alle fire danske arter af lappedykkere. Lappedykkerne holder til i alle Maribosøerne, og der er gode muligheder for at se nogle af dem langs søernes rørskove. Maribosøerne er også det eneste sted i Danmark, hvor den sjældne rødhovedet and yngler fast. Om efteråret kan du ofte sølvhejrer i store antal.

Skriv til naturvejlederen

Har du haft en spændende eller interessant naturoplevelse, et fænomen, der undrer dig eller andre spørgsmål om naturen i Naturparken? Så er du velkommen til at kontakte naturvejlederen.

Hvis du også vil dele oplevelsen med andre, kan det det være, den bliver bragt som en nyhed på vores facebookside.